Ikke helt som de andre

Glem alt om HTML, CSS, SEO eller andre forkortelser du har hørt. Den rette webdesigner vil ordne alt det for dig. Vi bondefanger ikke vores fælles kunder med hverken fine ord, forkortelser eller tarvelige juridiske betingelser. Vi driver forretning på vores helt egen ærlige facon. Vi er stolte af det, og stolte af, at bredden af vores portefølje bekræfter det.

Engangsbetaling · Ingen binding · 100% ejerskab

Hjem/Portefølje
  • By Lundbek

    website · webshop

    Bylundbek.com var en sjov og udfordrende hjemmeside, idet den skulle være ekstrem funktionel, meget visuel OG indeholde ret meget beskrivende tekst i form af information.

    Vi havde en fest med dette website, for det er den side (ud over vores egen), hvor vi har testet flest nye elementer og teknikker af for at ramme den tidligere nævnte tungtvejende funktionalitet, den nødvendige visualitet og det bærende indholdsrige tekstarbejde. Vi synes, siden blev lys og imødekommende, udstråler tillid og tryghed og er informativ og inspirerende.

    Senere i processen ønskede kunden en webshop tilknyttet og konsulentbistand i forbindelse med den betalingsløsning eller betalingsgateway, som er den e-handelsløsning der skal til for at en webshop fungerer.

  • 4rc Vine

    website · webshop

    4rc, som forhandler vin, er absolut en af de kunder, hvor vores konstante ønske om større branchekendskab, bliver opfyldt. Varelageret skulle udskiftes og udvides og ønsket om en ny webshop skulle indfries. Det betød et helt nyt site med en helt ny stil.

    Kommunikation er altafgørende i vores branche. Man skal finde samme spor, samme stil, samme udtryk, samme niveau… samme “alt” for at kunden er tilfreds. 4rc’s ønske var mere salg, mere “kapow”, mere synlighed, mere “neon”, og det skal vi som designere få til at balancere med virkeligheden.

    Siden er mere målrettet end tidligere, men stadig elegant, og der er mere fokus på varerne, men vi har bevaret det eksklusive look. Vi kan virkelig godt li’ den.

  • Hair Musical

    kampagnesite · billetintegration

    Peace, love and harmony-opgaven fra Østre Gasværk Teater var sjov og anderledes. Oftest skal vi tænke minimalistisk, i lige linjer og afdæmpede farver, men musicalforestillingen Hair er alt andet.

    Endnu en gang gør Østre Gasværk Teaters grafiker, Jon Kort, og illustrator, Sofie Kampmark, key visual (logo) levende og givende på en side med fuld plade på hapiness, hippieånd og glædesfarver. Mange er glade for parralex effecten på en webside… en visuel effekt, hvor baggrunden - i dette tilfælde - ser ud til at bevæge sig, mens forgrunden er forblivende, når man scroller. Den måtte vi have lidt i spil her. Det er en fed effekt til opdeling eller afsnit på siden.

    2022-web-tendenser med store overskrifter, farver/farveblokke, brug af parallax og bedre udnyttelse af mellemrum var den perfekte løsning til dette salgssite.

  • Det er os

    website

    Vi har nævnt det før, men det er rent faktisk en fornøjelse at udvide vores branchekendskab OG udrette små mirakler for små virksomheder. Det Er Os er blot en kampagneside, one-page, præsentationsside… kært barn har mange navne, men den skal rumme alt det vigtige på mindre plads.

    Denne kunde er handyman, men ønskede ikke at fremstå “tilfældig”, men i stedet tillidsvækkende uden at være for minimalistisk.

    Siden skulle passe til branchen i udtryk og design, være tydelig i tekst og formulering OG være faktuel oplysende uden at blive et kompliceret setup. Vi - og kunden - synes vi har fundet den helt rigtige form.

  • Teaterkoncert Gasolin’

    kampagnesite · billetintegration

    nden for teaterbranchen kalder man det en kampagneside. En one-page der har ét formål… salg! Vores små hjerter hoppede en del af glæde, da vi modtog denne opgave fra Østre Gasværk Teater, hvor forestillingen skal spille i september 2022.

    En dygtig grafiker til key visual (logo) og farvesammensætning, og derudover en dygtig animator lagde grundlaget for vores arbejde. I denne branche lever sådan en side kun i en periode, og derfor skal den præstere med det samme. Der er oftest spræl på farver og effekter… uden at det overtager formålet “køb”. Denne side skulle rumme noget mere indhold end normalt, og vi skulle samtidig bevare overblikket.

    Siden skulle kunne udvikle sig efterhånden som der kom mere materiale, hvilket er lykkes særdeles godt.

  • Come From Away

    kampagnesite

    One-page-sider / kampagnesider har det med at udvikle sig til reelle hjemmesider. Det er også tilfældet med comefromaway.dk, som er en musicalforestilling på Fredericia Musicalteater.

    Denne side var lidt “flødefarvet” på den helt okay måde, men det krævede, at de skarpe linjer var nødvendige for at skabe balance, så den ikke blev for tegneserie-agtig. Vi elsker, at det blev til en “opslagstavle”, hvor man kan kombinere både tekst og billedmateriale, fordi det er placeret i rammer. OG mega fed slide-in menu!

    Derudover valgte vi at lege lidt med baggrundsfarverne med en graduering, og at få nogle af elementerne til at “gå ned over” de forskellige farveskift. Det kan nemlig godt lade sig gøre, selvom webdesign oftest er som at spille Tetris.

  • Murder Ballad

    kampagnesite

    Dette er endnu en forestilling fra Fredericia Musicalteater, hvor design af hjemmesiden havde ét formål… salg! På en kampagneside tages der højde for, at man ved launch af siden oftest ikke er i besiddelse af alle oplysninger på én gang. Designmæssigt skal det planlægges, at de skal påføres senere.

    Som titlen antyder var der kærlighed og spænding, der skulle inkorporeres på hjemmesiden samtidig med at vi blev anmodet om, at den skulle være enkel, lidt mystisk og overskuelig for læserens skyld.

    Vi er svært tilfredse med de små detaljer, som de færreste ser… det bankende lille hjerte midtfor i menuen, når siden indlæser, vores dymo-tekster og knapper, som skiller sig ud fra normalen og den animerede video på forsiden, som gør siden levende og giver anledning til de visuelle tanker om, hvad forestillingen handler om.

  • Heltemus Production

    website

    Heltemus, som er et produktionsselskab, er en af vores faste samarbejdspartnere. Heltemus er noget særligt. Heltemus er et team af yderst dedikerede mennesker der besidder en helt særlig omtanke for hinanden og alle deres skuespillere. Heltemus-siden skulle derfor fremstå som en slags blackbox, en varm “scene”, hvor historier i alle genrer kan fortælles og fremvises. Den skulle være alt andet end alle andres minimalistiske sider, for Heltemus vil til hver en tid skille sig ud.

    • Siden har en snert af fortælling og eventyr
    • Siden lukker dig ind i et univers… lidt ligesom i en forestilling
    • Siden er indbydende og troværdig
  • Johanne Milland

    website

    Nogle gange skal man være lidt fræk, så det var faktisk os der rettede henvendelse til Johanne Milland. Vi kender hende fra musicalbranchen, og blev klar over, at hun skulle medvirke i hendes første film. Derfor syntes vi, det var yderst interessant at indgå et samarbejde, og heldigvis var hun enig. Johanne har benene plantet solidt på jorden og var ikke i tvivl om, hvad hun ønskede af en kommende hjemmeside. Johanne bad om enkelthed, minimalisme, varme og glæde. En dygtig fotograf dannede base for at se johannemilland.dk som person, og ikke bare som en hjemmeside.

    • Siden gir’ indsigt og fungerer fantastisk som et online CV
    • Siden er minimalistisk og overskuelig
    • Siden giver visuelt udtryk for at lære Johanne at kende
  • De tre små grise

    kampagneside

    Fredericia Musicalteater er en fast samarbejdspartner og forestillingen De Tre Små Grise var deres første børneforestillingen efter genåbningen af teatret. Det var en sjov og meget anderledes opgave.

    Vi skulle tænke i både børne- og voksenhøjde, men fornemmelsen af at få siden til at ligne det at slå op i en børne-pop-up-bog, at føle at karaktererne kom tættere på og at tekst og den visuelle præsentation var en smule barnagtig og meget præcis, var en fornøjelse at prøve.

    Denne side var det, vi kalder en kampagneside, som er en miniudgave af en hjemmeside, men som har ét formål… salg!

    Musicalforestillingen spiller ikke længere og derfor kan hjemmesiden ikke længere ses online.

  • Shu·bi·dua – The Musical

    kampagnesite

    Fredericiamusicalteater.dk/shubidua/ er det vi på fagsprog kalder en “kampagneside”. Den er designet til kun ét formål: SALG. Det er en one-page. Det vil sige at alle informationer findes på den ene side, og den er således uden en menu, hvilket mange finder meget tiltalende. I dette tilfælge skulle vi lave en side med en masse elementer, som er designet og leveret af en producent, som ikke er Fredericia Musicalteater. Vi var således lidt låst mht. grafik og andre elementer, men alligevel frie hvad angik opbygning og valg af information. Eftersom den kun har det ene mål, så var vores umiddelbare tanker, at siden med første øjekast skulle udvise overblik, målrettet salg, både i form af tekst og call-to-action-knapper, og indikere plakat-fornemmelsen.

  • Fredericia Musicalteater

    website · billetintegration

    Selvfølgelig sagde vi ja til opgaven med at bygge en ny fredericiamusicalteater.dk. Dengang webdesign kun var vores hobby, byggede vi fredericiateater.dk, vi har begge arbejdet på teatret, og det var her vores nuværende webdesign-liv startede.

    Det blev en opgave i en turbulent corona-tid og en tid uden en styleguide, da teatret kun havde en konstitueret ledelse, men det gjorde blot opgaven mere interessant. Vi havde ret avancerede planer og mange grundige overvejelser til denne side, som alle landede i noget helt andet, for det er sådan vores kreative og kringlede hjerner fungerer. Vi er meget stolte af at have givet fredericiamusicalteater.dk en evne til at anspore til en følelse af en ny start, et præcist og ikke-teksttungt overblik og ikke mindst en elegant antydning af lidt mere “kant” og moderne look. Vi håber, Fredericia Musicalteaters kunder finder det let og rart at navigere rundt på denne side.

  • Made by Hall

    website

    Vi kender Søren Hall fra teaterverdenen. Ud over madebyhall.dk administrerer han også websiderne tekstilmageren.dk og designmageren.dk (som dog ikke er lavet af os). Opgaven gik ud på at lave en hjemmeside med en online præsentation af Sørens kompetencer inden for både produktudvikling og produktionsledelse. Et udvidet CV med muligheden for at gå i detaljer ift. specifikke cases etc.

    Med denne side havde man allerede en klar idé om, hvordan siden skulle opbygges, hvilket viste sig ikke at fungere optimalt i praksis. Det vi kan i Baunsgaard | Vasilios er, at teste en idé af, men derefter få alt vendt rundt og op og ned, og derefter skabe noget, som man ikke var forberedt på. Denne side skulle være en blanding af elegance og simplificering, fordi det er en ret teksttung side. Det lykkedes!

  • Into The Woods

    kampagnesite

    En forestilling der foregår i et eventyrligt univers og hvor vores velkendte eventyrfigurer væves ind og ud af hinandens historier. Netop dét skulle rammes på denne splash page. Splash page betyder en øjeblikkelig samling af det allermest nødvendige – for derefter at bygge videre på den, når tiden er inde til det. Forestillingen har først premiere i 2022.

    En særdeles dygtig fotograf og en endnu vildere grafiker har dannet rammen for at fange et magisk og eventyrligt setup, så man allerede ved første øjekast på én grafik har lyst til at se forestillingen.

    Siden blev dragende og forførende Siden har nærmest 3D-dybde Siden blev et lille eventyr i sig selv

  • Byens vinduespolering

    website

    Et samarbejde om et lile site for en lokal vinduespudser, som i virkeligheden blot havde brug for et online visitkort. Byens Vinduespolering er ikke på de sociale medier og har som udgangspunkt ikke brug for at kunne køre direkte salgskampagner. Det er en lille privatejet virksomhed, som er dygtige til at passe deres faste og loyale kunder. Siden måtte ikke blive for “industriel”. Den skal ikke kun henvende sig til virksomheder, men især til de private. Derfor var varme farver og vedkommende tekster nødvendige. Siden blev indbydende og varm Siden fungerer som et online visitkort med flere kontaktformularer Siden blev personlig og enkel

  • American Idiot

    kampagnesite

    Heltemus Production står for americanidiot.dk. Denne side er det vi kalder en kampagneside, en mini hjemmeside eller one page. Denne forestilling er en fortælling om modløshed og frygt set gemmen tre unge mænd, deres liv og problemer med ensomhed og jagten på fællesskabet i en rus af alkohol og hårde stoffer.

    Denne side er derfor lidt “grunge”, som i virkeligheden er en musikgenre inden for alternativ rock. Siden er mørk, den er lavet med parallel effekt og den er holdt i enkelte farver for at holde den kølige tone.

    Siden blev “rock’et” og lidt dyster Siden kan rumme en markant mængde information Siden indgyder nysgerrighed

  • Mikkel Rønnow Musicals

    website

    Dette produktionsselskab forener en kommerciel forretning med et højt kunstnerisk niveau på opsætninger af musicals. Idet der er tale om et selskab, og en hjemmeside, der skal kunne rumme og promovere flere forestillinger på én gang, var det vigtigt at finde et enkelt design, der kunne bære netop dét.

    Et rigtig fint samarbejde med Mikkel Rønnow og Anne Pelby Christensen resulterede i, at vi valgte det minimalistiske og nordiske look – netop for at kunne rumme flere mangfoldige produktioner, som designmæssigt kan være meget forskellige.

    Siden blev elegant og rummelig Siden kan bære mange historier Siden blev overskuelig og faktuel

  • MondayLive

    website

    Nogle gange er stort og prangende ikke nødvendigt. Denne side er et godt eksempel på en virksomhed, som skaber levende oplevelser i særklasse, men som ikke føler for at flyve højt, når det kommer til deres online tilstedeværelse. En lille hjemmeside med kun tre overskuelige og faktuelle sider.

    Med kun tre visuelle slide-billeder på forsiden fungerer denne side som et luksuriøst online visitkort, hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at Monday Live præsenterer events, shows og musicals i særklasse. Siden blev lys og udstråler energi Siden tilkendegiver, at den rummer mangfoldighed Siden viser klasse og simplicitet

  • MollerVoice

    website · booking system

    Det er ingen hemmelighed, at Søren Møller er en del af vores rejse. Derfor tog vi opgaven asap, da MollerVoice, som et mini-site, skulle stables på benene hurtigt. En lærerig opgave, idet en af de bærende elementer var et online booking- og betalingssystem, som kunne fungere lige meget hvor i verden eleven befandt sig.

    På mollervoice.com kan man modtage undervisning i vokal teknik og stil, og det var vigtigt, at man på siden fik en faglig introduktion af Søren Møller, og at man kunne booke og betale for undervisningen med det samme.

    Siden blev præsentabel og personlig Siden vækker tillid med de mange udtalelser Siden blev minimalistisk, men med et kreativt og varmt touch

  • Fredericia Teater

    website · billetintegration

    Fredericia Teater blev til efter vi begge to var stoppet med at arbejde der. Fredericia Teater var dog stadig et ret stort hjertebarn. Vi kendte til kravene til dette website, vi kendte til al information, og vi kendte til den altovervejende funktion som salgskanal, som denne hjemmesiden skulle besidde. Den skulle kunne bære flere forestillinger, den skulle være “levende“ med letudskiftelige elementer, den skulle i høj grad sælge, og så skulle den anspore til unikke oplevelser… og det kom den til. Siden blev farverig og tiltrækkende Siden blev alt andet end statisk Siden blev funktionel og eventyrlig på den minimalistiske måde